LANGTURSRONING

Al roning, som foregår uden for klubbens daglige rofarvand (undtagen kaproning), betegnes som langtursroning, og Ishøj Roklubs medlemmer planlægger hvert år en del ture.

Langtursroere tøver naturligvis ikke med at kalde langtursroning for den rigtige form for roning. Enhver kan jo sætte sig ned i en robåd og plaske en tur op langs kysten – eller endnu værre: i en sø langs nogle i forvejen udlagte bøjer! Nej, det kræver skam roere af en helt anden støbning at overlade sig til vind og vejr i dagevis, udstå lunkne campingmåltider, falde i søvn til den monotone lyd af snorkende medroere og have fornøjelsen af at observere, at man faktisk kan få vabler oven på vablerne!

Langture kan være mere eller mindre primitive. Udøverne af vores sport er heldigvis utroligt gæstfri, og der er en lang tradition for, at roklubber låner såvel både som klubhuse af hinanden, i indland såvel som udland. Men vi tager lige så tit af sted med egne både og overnatter i telte. Vi arrangerer langture både i Danmark og i udlandet.

På langture drejer det sig ikke om at komme først. Det drejer sig ikke engang om at få roet så mange km som muligt, men om at opleve naturen, lejrlivet og kammeratskabet, som man kun kan gøre det, når man bevæger sig ud i ukendt farvand med sig selv som arrangør, helt for egen muskelkraft. Med robåden opnår man en helt enestående kombination af at være meget tæt på naturen og samtidig i stand til at bevæge sig over forholdsvis store afstande med alt sit habengut uden at anstrenge sig alt for meget. Faktisk kan alle, der bare er i nogenlunde god form, deltage i langture, uanset alder.

Så snart man har fået sin roret, kan man deltage i langture. Skal man selv arrangere en tur eller have ansvaret for en båd, kræves det dog, at man er langtursstyrmand. For at blive langtursstyrmand, skal man have deltaget i det teoretiske kursus, som DFfR arrangerer, og man skal have roet i mindst et par sæsoner og have deltaget i en del langture.