SOCIALE ARRANGEMENTER

I Ishøj Roklub holder vi flere sociale arrangementer i løbet af året. Det er både store og små arrangementer med flere eller færre tilknyttede traditioner. Et par af de mere kendte og traditionsrige kan du læse om på denne side.

Standerhejsning og standerstrygning

Standerhejsning og Standerstrygning fejrer vi hvert år. Som navnene siger, er det i anledning af, at sæsonen starter (marts) og slutter (november). Det er højtidlige og festlige dage, hvor formanden holder tale.

Ved Standerhejsningen afholdes der gerne dåb når klubben har anskaffet nye både.

Begge højtidligheder afsluttes med social hygge.

Langture

Hver år arrangeres en række langture. De bliver annonceret i klubben og på vores hjemmeside. her kan du også tilmelde dig.

Fødselsdag

Ishøj Roklub blev stiftet den 16. oktober 1983. Vi fejre dagen med kaffe og lagkage.

Ro og Grill aftner

I løbet af rosæsonnen afholder vi Ro og Grill. Det går ud på at vi hver især medbringer vores eget kød til grillen og køber os til salatbuffeen m. brød i klubben. Vi går til bords efter en god rotur på Køge Bugt..

Der er altid tilmelding af hensyn til indkøb/tilberedning af salater.

Julebanko

Vi holder julebanko i december måned. Det er en hyggelig tradition for medlemmerne og deres børn.

Forårsklargøring 

En af de sidste lørdage i marts måned, dvs. inden den nye rosæson starter, har vi hvert år hovedrengøring inde og oprydning ude. Det betyder, at vi sammen bruger et par timer på at gøre klubbens lokaler og faciliteter er udendørs pænt. Vi starter dagen med morgenmad på 1. sal og går derefter i gang.

Det plejer at være en rigtig hyggelig formiddag og dejligt at gøre klubben ren og pæn.

Vinterklargøring

Når rosæsonen er slut, skal alt romateriellet klargøres til næste sæson. Træbådene skal slibes og lakeres og forskellige skader repareres. Alle deltager i arbejdet, og vinterklargøringen er også en del af klubbens sociale sammenhold. Der laves både hver mandag i vintersæsonen (december undtaget).