| Ungdomsroerne
høster medaljer på Bagsværd Rostadion
Den 14. august blev der afholdt Danske Bank Cup i
samarbejde mellem Dansk Forening for Rosport og Danske Bank. Sandie og
Suzie Duncan stillede til start i flere scullerløb, derudover var Nadia
og Thor også på vandet.
Danske Bank Cup er en regatta for ungdomsroere i hele
Danmark, men er speciel på det vis, at deltagerne ikke må have roet
"rigtige" konkurrencer, det er dog tilladt at have deltaget i
Danske Bank Cup før. Der roes både i singlescullere samt i 4-årers
inriggere.
Suzie var første pige på vandet, det blev til en
bronze-medalje i singlesculler årgang 88-89. Suzie og Sandie fik også
lov til at ro mod hinanden, og det blev til henholdsvis sølv og bronze i
singlesculler årgang 87-88 (Sandie stillede op i en årgang ældre end
hun er, og gav alligevel Suzie god modstand). Sandie var sidste pige alene
på vandet, og vandt guld i suveræn stil med ca. 10 meter til den
nærmeste af de 5 forfølgere. Sandie stillede op i singlesculler årgang
89-90.
I et af de sidste løb blev det til
sølv i 4-årers inrigger for drenge årgang 87-88, IR’s roere var
Nadia, Suzie og Sandie, derudover blev der lånt en roer fra Viborg /
Hadsund Roklub. Thor var styrmand. (Sølvmedaljer til IR i
4-årers inrigger)
En dejlig solskinsdag på Bagsværd Rostadion med en flot
medaljehøst til IR’s U-roere. STORT TILLYKKE.
Dagen sluttede i Tivoli, hvor de mange ungdomsroere fra
hele landet efter sigende havde en dejlig aften.
Foto: Michael (353)
Tekst: Anne (238) |